Vil du være med til at gøre en forskel for borgere, der ønsker at forlade kriminalitet og skabe en ny begyndelse? Er du fagligt engageret og klar til at indgå i et stærkt tværfagligt team, der arbejder for at støtte borgere med komplekse sociale udfordringer?
Så kan du være vores nye socialfaglige vejleder i Enheden for Kriminalpræventive Indsatser (EKI) i København.
Enheden for Kriminalpræventive Indsatser (EKI) søger en socialfaglig vejleder med erfaring i samtalebaseret forandringsarbejde, der kan skabe tillid og motivere borgere til at tage de nødvendige skridt mod et nyt liv. Som en del af EKI vil du spille en vigtig rolle i et tværfagligt team, hvor vi sammen arbejder for at skabe positive forandringer for vores borgere.
Hvem er vi?
I EKI arbejder vi med målrettede indsatser for voksne borgere (16+), der er involveret i alvorlig kriminalitet, bande/rockermiljøer eller som har begået, eller er i fare for at begå, kriminalitet med ek...